Min store passion er street foto som jeg finder utroligt interessant at udforske – udøve, jeg prøver på det så godt jeg nu formår trods de begrænsninger der er ved mange gange, at gå så tæt på mennersker som er totalt fremmede for mig, dette kan virkelig være grænse overskridende.
Street-foto er dokumentarfotografi og er ikke billeder af motiver, der er arrangeret med henblik på fotograferingen. Street-foto er en type fotografi, der indeholder og handler om emner / mennesker i oprigtige situationer på offentlige steder og afspejler eller er et spejlbillede af samfundet på nøjagtigt det tidspunkt billedet er taget. Billederne skal være fra det offentlige rum, det vil sige steder, hvor alle har adgang.
Det er heller ikke billeder kun af gader – bygninger, dette hører under bylandskab / arkitektur.
Jeg mener, at gadefotografi skal indeholde et menneskeligt element, men altid på et sted med offentlig adgang. Og uden iscenesatte eller opstillede billeder.
Citat.:
”Street-fotografering er som at gamble, du er heldig eller du får ingenting.” – Markus Hartel.
”Street Fotografer kobler aldrig fra. Du må konstant være på udkig efter dagligdagens uvirkelige øjeblik.” – Jesse Marlow.
”Køb et par gode komfortable sko, hav altid et kamera om halsen, hold albuerne tæt til kroppen, vær tålmodig, optimistisk og glem ikke at smile.” – Matt Stuart.